Det
Store Depressionsshow – Anes fortælling
Ved Marie Hvam

Vi har tidligere bragt en historie
om ”Det Store Depressionsshow”. Vi
følger nu op med en personlig historie fra den ene af de to komikere, Ane
Høgsberg, som fortæller om, hvordan showet var med til hjælpe hende til at
bearbejde sin kærestes depression. Samtidig giver hun en værdifuld indsigt i de
tabuer, der er forbundet med at være pårørende til en psykisk sårbar person, og
hvordan hun med sit show ønsker at bidrage til aftabuisering og en større
forståelse for rollen som pårørende.

Efter at have været sammen i tre år
begyndte Anes kæreste at få det dårligt. Et stresset arbejdsliv og nedskæring
på jobbet betød at han fik en depression. Det er denne depression, som Ane
tager afsæt i, i sit standup-show.

Det
store Depressionsshow
Ane fortæller, at ideen til showet opstod
på baggrund af kærestens depression. Hun er en meget personlig komiker og tager
som oftest udgangspunkt i sit eget liv og dagligdag, når hun skal ud og
optræde. Det virkede derfor heller ikke unaturligt for hende at lave et show,
som tog afsæt i kærestens depression: ”Depressionen
fyldte alt i mit liv, og derfor virkede det som en naturlig ting at tage fat i
”.

Med showet ønsker Ane blandt andet at
problematisere opfattelser af pårørende til psykisk sårbare. Hun mener, at der
i samfundet er en tendens til berøringsangst, når det kommer til, hvad man som
pårørende kan tillade sig at sige om den psykisk sårbare: Når jeg siger, han er
irriterende, så er det jo ikke ham, der er irriterende, det er hele situationen,
jeg synes er enormt svær, men det har jo ham, der bliver symbolet på det, og
det tabu kunne jeg godt tænke mig, der ikke var så meget af mere
”.

Samtidig
oplevede Ane, at folk så skævt til hende, fordi hun havde behov for at være væk
hjemmefra og samle energi andre steder: ”For mig handle det om at acceptere, at hvis
jeg skulle være en god kæreste, så var jeg nødt til at være meget væk hjemmefra
”.
Det er blandt andet denne fordom om, at man ikke kan forlade den psykisk
sårbare, uden at man skal have dårlig samvittighed, hun gerne vil komme til
livs. Hun udtaler samtidig, at det netop er denne dårlige samvittighed som
betyder, at man som pårørende vælger ikke at tale om, hvordan man har det og
hvilke tanker og følelser, man har omkring den psykisk sårbare, da man ikke kan
overskue at blive mødt med bebrejdende blikke.

Vi
ønsker ikke at gøre grin med nogen
For Ane er koblingen mellem depression og
standup meget vigtig. For hvordan kan man overhovedet lave standup om noget som
depression? For Ane og Mads var det enormt vigtigt, at psykisk sårbare eller
pårørende ikke følte, at man gjorde grin med dem eller udstillede dem. Samtidig
er ”Det Store Depressionsshow” for Ane enormt vigtigt, da det er en ny måde at
tale om psykisk sårbarhed på. Der er blevet skrevet mange bøger og holdt mange
foredrag om emnet, men ingen har nogensinde gået til det med humor: ”Når man griner er paraderne nede, man lytter
med hele kroppen og man er mere villig til at tage ting ind
”.
Med showet
ønsker Ane og Mads at skabe et slags frirum, hvor pårørende og psykiske sårbare
kan slappe af og måske få lidt fri fra deres problemer: ”Det skaber sådan
et rum, hvor folk slapper sådan lidt af i det. Og forhåbentligt, de mennesker
der er ud at se det og som har det rigtig svært, de griner forhåbentligt så
meget at de lige har glemmer hvor svært de har det, i en time
”. På baggrund
af denne tanke har de efter flere shows arrangeret Q&A, hvor publikum får
mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer eller fortællinger
fra eget liv. Om dette udtaler Ane: ”Man
kan mærke at selvom folk sidder sammen med nogle mennesker de ikke nødvendigvis
kender, så har du lyst til at stille spørgsmål og komme med sin egen historie,
fordi man lige har brugt den sidste time på at være sammen med folk som
”fejler” det sammen som en selv
”.

Showet
fungerede som terapi
Ane har ikke på noget tidspunkt fået
professionel hjælp til at håndtere kærestens depression. I stedet er showet
kommet til at fungere som en slags terapi for hende. Hun beskriver, hvordan
processen med at få tankerne ud af hovedet, ned på papir, ud af munden og ud
til nogle mennesker gav hende mulighed for at sætte ord på sine tanker og
følelser: ”Det var som om i det øjeblik,
jeg havde sagt det højt på scenen, så var det ikke min oplevelse mere, så var
det ligesom noget, jeg delte med publikum
”. Gennem sin pårørendefortælling
håber Ane på at kunne give andre pårørende en oplevelse af, at de ikke er
alene, og at der er andre som har prøvet det samme som dem.

Muligheden
for at ændre folks liv
For Ane og Mads er formålet med deres show
at få folk til at grine. Men samtidig giver Ane udtryk for, at det ville være
fantastisk, hvis showet kunne hjælpe nogen eller ændre noget i folks liv: ”Tænk hvis man kan ændre en persons liv med
sin fortælling. Det er ret vildt
”.

Anes kæreste ønsker ikke at se showet, da
han, som hun selv siger: ”Han havde ikke
lyst at se hvor ked af det, hans depression havde gjort mig
”. Anes kæreste
er dog meget stolt at hende: ”Jeg tror,
han er sådan lidt stolt af mig, at jeg kan gøre det, og at vi forhåbentligt kan
få nedbrudt tabuet en lille smule
”.